101 gode grunde til at bosætte sig i Hjørring Kommune

Lokallisten har som et af sine absolutte vigtigste kerneområder et øget fokus på at få vendt den negative befolkningstilvækst.

v/Erik Krage

Lokallisten har som et af sine absolutte vigtigste kerneområder et øget fokus på at få vendt den negative befolkningstilvækst.

Jeg skal her komme med et par helt konkrete forslag til, hvorledes vi i kommunen kunne arbejde med dette område. Givet er det som tidligere nævnt, at det er nødvendigt at etablere et egentligt kontor for bosætning, hvor man ud over selve markedsføringen af Hjørring Kommune også får synliggjort og koordineret de mange, mange lokale initiativer der findes rundt omkring i kommunen, som alle på hver deres måde understøtter bestræbelserne på en øget tilflytning, men der mangler et lokomotiv, og det er den rolle, det nye bosætningskontor skal udfylde.

Helt konkret er det første af Lokallistens forslag, at der udbydes 100 byggegrunde til kr. 100.000,- beregnet for tilflyttere udefra, spredt rundt omkring i kommunen. Der skal selvfølgelig knyttes en lang række betingelser til disse grunde, som f.eks.: husene skal opføres som 0-energi huse og stå færdig inden for en given tidsfrist mv.

Der er sikkert noget lovgivning, som arbejder imod denne ide, men så må Christiansborg i arbejdstøjet, for hvis vi skal knække koden på udfordringerne med øget bosætning, er der behov for at tænke ud af boksen, og det her forslag kunne være et lille skridt på vejen.

Det næste konkrete forslag henvender sig til børnefamilierne. Uagtet Hjørring Kommunes økonomi så jeg gerne, at vi i det mindste traf en principbeslutning omkring at indføre madordninger på vore skoler, og fik igangsat pilotforsøg med ordningen, så vi evt. kunne finde en model, der var økonomisk overkommelig.

Det at kunne tilbyde madordninger vil være et betydeligt konkurrenceparameter sammenlignet med andre kommuner, og effekten af ordningerne er ifølge svenske undersøgelser ganske overbevisende.

Sverige indførte gratis skolemad gradvis fra 1940'erne. Nu viser forskningen (iflg. folkeskolen.dk), at de svenskere, som fik frokost på skolen gennem hele deres skoletid, blev cirka en centimeter højere, bedre uddannet og fik bedre indkomst end dem, der ikke gjorde.

"Vores studie viser, at overordnede indsatser, som giver børn og unge i skolealderen næringsrige måltider, kan ses som en langsigtet investering. Med andre ord: at sammen sikre, at børn spiser godt, lønner sig også længere frem i livet, hvad angår helbred, uddannelse og indkomster", siger Dan-Olof Rooth, professor i nationaløkonomi.